Bankrådgivere gør det generelt godt
I de kommende måneder vil tilsynets medarbejdere drage rundt i landet for at finde ud af, hvor gode eller dårlige bankrådgivere er til at rådgive.
"Ideen er at finde ud af, om det er bankrådgivernes kompetencer, der er skyld i de mange sager om dårlig rådgivning", siger Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard til Berlingske Business.
Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen betegner Finanstilsynets kontrolbesøg som et udmærket tiltag, men han tror ikke på, at kontrollen vil afsløre, at rådgivernes kompetencer er for dårlige.
"Uddannelsesniveauet i sektoren er rigtig højt. Der bliver brugt mange penge på at kompetenceudvikle medarbejderne, så det vil overraske mig, hvis Finanstilsynets besøg vil afsløre, at rådgiverne ikke generelt er klædt ordentlig på til at yde god rådgivning af kunderne", siger Michael Budolfsen til Nyhedsbrevet Finans.
Han henviser til, at to større undersøgelser om rådgivning de seneste år har dokumenteret, at bankrådgivere generelt gør et godt stykke arbejde.
Få fejl af bankrådgivere
En rundspørge til 3.229 rådgivere i juni 2008 foretaget af Finansforbundet, viser, at rådgiverens interessekonflikt mellem at være sælger for banken og rådgiver for kunden kun i 0,3 procent af det samlede antal rådgivninger, får en negativ konsekvens for kunden.
I december 2007 gennemførte analyseinstituttet Zapera for Finansrådet en spørgeundersøgelse blandt 1.379 kunder, som viste, at 91 procent opfatter deres primære bankrådgiver som kvalificeret i høj grad eller nogen grad. Og 77 procent svarede, at de er tilfredse eller meget tilfredse med den rådgivning, de får i deres bank eller sparekasse.
Derfor er Michael Budolfsen overbevist om, at bankrådgiverne sagtens kan bestå den eksamen, som flere medier betegner Finanstilsynets forestående kontrolbesøg som.
"Det er helt fint, at Finanstilsynet foretager deres egen undersøgelse. Det kan vores medlemmer, som beskæftiger sig med rådgivning, sagtens stå på mål for. Man skal også huske på, at hensigten med Finanstilsynets kontrol ikke er at lokke rådgiveren i en fælde eller at afsløre et så højt antal fejl som muligt", uddyber næstformanden i Finansforbundet.
Certificering løser ingenting
Finanstilsynet har tidligere været fremme med forslag om at etablere en certificeringsordning for bankrådgivere, som skal medvirke til at sikre en højere kvalitet i rådgivningen.
"En certificering kan være en udmærket løsning for at dokumentere de kompetencer, som rådgiverne har, men man skal selvfølgelig huske på, at et certifikat aldrig kan være garant for den perfekte rådgivning. Desuden skal man sikre, at et certifikat også tager højde for den praktiske erfaring, som rådgiverne har. Uddannelse i sig selv kan ikke stå alene", mener Michael Budolfsen.

informerer omkring Offshorekonti mv.
Bank hemmelighedens endeligt
Følgerne fra G20 mødet i London i april 2009 har været grundig omtalt i danske medier.
Navnlig oplysningsvillighed, skatteudvekslingsaftaler og bankhemmelighed har været genstand for betydelig avisomtale, som dog har været groft forfalsket.
Udtalelser
Børsen har rapporteret, at nu åbner Schweiz for landets bankhemmeligheder. Dinepenge.dk og Berlingske fortæller om dødsstødet for al verdens skattely. Den britiske premierminister Gordon Brown sagde for nylig "Bankhemmelighedens æra er forbi". Endda skatteminister Kristian Jensen skulle have et ord med "Vi har tænkt os at sparke døren op til de sidste skattelylande".
Alt sammen sensationelt sludder.
Schweiz
For Schweiz' vedkommende skal enhver aftale med et andet lands regering om ændring af landets love om bankhemmelighed til folkeafstemning, før aftalen kan underskrives. Og da schweizerne er rasende på deres regering for overhovedet at indlede forhandlinger om ændring af landets bankhemmelig, er udfaldet af en folkeafstemning forudbestemt. Hvorefter der ikke sker mere de næste 10-15 år.
Liechtenstein
Den 11. august 2009 indgik Storbritannien aftale med Liechtenstein om udveksling af skatteinformationer. Essensen er, at britiske skatteydere med skjulte formuer i Liechtenstein banker er blevet givet amnesti til 2015 for oplysning om deres ubeskattede midler, som herefter beskattes med en næsten symbolsk procentsats. Dette er en frivillig ordning for at åbenbare de mange milliarder, der er gemt bort i Liechtenstein banker.
Aftalen giver ikke britiske skattemyndigheder automatisk adgang til kunde data. UK skatteborgeres private sfære vil fortsætte med at være beskyttet. Bank hemmelighed bliver ved lov ved med at beskytte skatteborgerens private sfære samt dennes kontrol over sine egne data og private ejendele.
Disse oplysninger, udsendt af BBC News, Financial Times, Reuters og Associated Press, er bekræftet af vore egne bankforbindelser i Liechtenstein.
Panama, Seychelles og Hong Kong
Oversøisk er der ingen udsigter til at Panama, Seychelles og Hong Kong står overfor at opgive deres robuste lovgivning for absolut bankhemmelighed af personlige oplysninger. I lighed med Schweiz og Liechtenstein beror disse jurisdiktioners økonomiske grundlag i stor udstrækning på status som de facto skattely.
Gibraltar, Jomfruøerne (BVI) og Bermuda etc.
Her blinker signalerne derimod stærkt rødt. Områderne er britiske besiddelser, hvor man må forvente resolut omstilling af bankhemmelig, grundet Storbritanniens erklærede politik overfor skattely.
De store britiske banker
Her skal der igen passes på. Banker som HSBC, Barclays, RBS og Standard Chartered har alle afdelinger i forskellige skattely rundt om på kloden. Den britiske regering har bedt bankerne instruere deres oversøiske og offshore afdelinger om at indberette oplysninger om deres kunder. Skønt det ikke direkte berører danskejede konti, vil der altid være risiko for oplysningsudveksling Danmark og Storbritannien imellem.
Vi overvåger konstant oplysningsvilligheden fra skattely verden over
Læs mere om dine muligheder på her
Kontakt NEW IN SPAIN på offshore@newinspain.com for yderligere info.