|
|
|
At få børn i Spanien
Lige så snart man har fornemmelsen af at være gravid, skal man konsultere en læge, så en evt. graviditet kan blive be- eller afkræftet. Der vil blive foretaget ultralyd-scanning samt
en undersøgelse.
Som udgangspunkt skal man undersøges af enten læge eller jordemoder:
- hver 4. uge indtil graviditeten når 28 uge
- hver 2. uge indtil graviditeten når 36 uge
- derefter hver uge indtil fødslen indtræffer
Jordemoderen er en god støtte for den kommende moder. Nogle klinikker har et læge/jordemoder-team som tager sig af de vordende mødre.
Det spanske sundhedsvæsen har en fødselsordning, som træder i kraft såfremt kvinden
har et job, som kan skade graviditeten.
Fødselsforberedelseskursus
Vær sikker på, hvis man ønsker forberedelseskursus, at den udvalgte klinik kan tilbyde dette.
Det er en vigtig del for at være godt forberedt på de forestående omstændigheder - her skal undervises i hvad man kan forvente, når fødslen går i gang, vejrtrækning og afslapningsøvelser samt hvordan man bedst fodrer et nyfødt spædbarn.
Hvor ønsker man at føde
Det er sjælent, at man selv kan vælge, hvilken klinik man gerne vil føde på, ellers vil et "Social Security Hospital" være at foretrække, da disse under normale omstændigheder
er bedre rustet til at håndtere en eventuel ulykke og disse hospitaler har som regel
også mere personale. Hvis du ønsker selv at have indflydelse på, hvilken klinik du føder
dit barn på, er det vigtigt, at du finder ud af hvilken, der har den bedste
sikkerhedsstatistik og om der er en børnelæge til stede 24 timer i døgnet.
Ved en normal fødsel uden komplikationer for hverken mor eller barn, forventes det,
at man er hjemsendt indenfor 24 timer efter fødsel. Hospitalet ordner alt papirarbejde,
så der sker korrekt registrering af barnet og man får udleveret en "sundhedsbog",
som vil følge barnet til dette fylder 18 år.
Det er som hovedregel ikke tilladt at føde i hjemmet i Spanien.
Fødselsregistrering
Fødsler skalregistreres indenfor 8 dage efter fødsel på Folkeregistret. Det er forældrenes ansvar, at dette sker og dette skal ske personligt. I enkelte tilfælde gør hospitalet eller jordemoderen det.
Der er to typer fødselscertifikater:
- Det simple certifikat: (un extracto de inscripcion de nacimiento or certificado simple) indeholder fødselsdatoen, barnets navne, forældrene og NIE-nr.
- Det fyldestgørende certifikat: (un certificado literal de nacimiento) Denne er anbefalede til børn, der er født af fremmede residente.
Denne registrering indeholder:
- Navnet på den nyfødte
- Dato, tid og sted for fødslen
- Barnets køn
- Forældreforhold
- Registreringsnummer
- Tidspunkt for registreringen
Fødselsattesten skal tilkendegive, hvorvidt barnet er "lovligt" eller ej. Børn, som er født inden 180 dage efter deres forældres bryllup eller indenfor 300 dage fra en skilsmisses stadfæstelse eller faderens dødfald er "lovlige".
Registrering af et barn, som er født indenfor ægteskabet:
Et nærtstående medlem af familien kan foretage denne registrering og det kræver følgende:
- Fødselsrapport - udleveres ved hjemsendelse på alle hospitaler
- Forældrenes DNI
- Vielsesattest - oversat til spansk
Registrering af et barn, som er født udenfor ægteskab:
Her skal både moder og fader personligt møde op for at deklarere forældreskabet og samtidig medbringe følgende:
- Fødselsrapport - udleveres ved hjemsendelse på alle hospitaler
- Forældrenes DNI
- Indikation af moderens ægteskabelige status
- Hvis hun har været gift, skal skilsmisse eller separationspapirer medbringes
Barselsorlov
I Spanien kan man holde fri i 16 uger med løn - enten før eller efter fødslen. Får man
mere end et barn udvides perioden med 2 uger pr. efterfølgende barn.
Faderen er også berettiget til barsel, men det er en del af moderens. Perioden kan dog forlænges, såfremt der er komplikationer for barnet eller moder.
At dø i Spanien
Hvis du vælger at bo i Spanien, er det naturligt, at du måske dør i Spanien. Og hvis du synes, at det er bureaukratisk at bo i Spanien, så er det om muligt endnu mere
besværligt at dø i Spanien!!
Lav et spansk testamente
Du kan altid lave et testamente i dit eget land for at disponere over dine aktiver der.
Men har du ikke et spansk testamente, er det ikke sådan, at du automatisk arver ifølge den spanske lovgivning.
Dine aktiver kan være placeret hos en lang række af familiemedlemmer og du kan i
værste fald ende op med ingenting.
En god advokat kan ordne dette for dig og pengene er godt givet ud.
Ifølge spansk lovgivning er alle dine aktiver låst fra dødens indtræffen til
skifteretsattesten foreligger - også selvom du har et spansk testamente.
Dette inkluderer fælles bankkonti, så hvis du/I har råd til det, så sørg for at holde eventuelle bankkonti separate - dette vil sikre, at du kan betale for begravelsen og alle faste udgifter, indtil boet er skiftet.
Du kan naturligvis ordne de fælles konti med banken, inden du fortæller om dødsfaldet, men det er teknisk set ulovligt.
I tilfælde af din partnersdød skal du ringe til den lokale politistation. Politiet vil derefter kontakte det lokale kapel.
Såfremt det er en naturligt død, vil liget blive hentet og du skal her have ID klar - et pas
er fint.
Du skal fortælle, hvilken slags begravelse du ønsker - skal vedkommende kremeres eller brændes?
Begravelsesomkostninger
En normal begravelse koster omkring 3.000€ - kremering er dog noget billigere.
Et spansk kapel tager med garanti ikke imod kreditkort og hvis du ikke kan betale, kan
det volde alvorlige problemer. Man kan derfor tegne en begravelsesforsikring,
som betales hver måned eller hvert år og forestår alle de praktiske detaljer og fungere som en hvilken som helst anden forsikring. Tegner du en forudbetalt
begravelsesforsikring, kan du tilmed få liget transporteret til dit hjemland efterfølgende.
En spansk "hole in the wall"-begravelse er ikke for evigt. Den varer som regel i 10 år og derefter skal aftalen forlænges - ellers fjernes liget og bliver begravet kommunalt.
Det er efterladtes fælles ansvar, så det er en god ide at tale tingene igennem og blive enige om, hvordan man håndtere sagen bedst muligt for alle parter.
Det anbefales at være i god tid med disse vigtige beslutninger, således at I slipper for at tage stilling, mens sorgen er værst.
|
|

Tilmeld nyhedsbrev
- klik her
Ønsker du at blive erhvervskunde, så kan du kontakte os her.
- Læs mere!

|